Nokia 3310 er nu med 4G netværk

Nokia 3310 er nu med 4G netværk.

© Nokia

Nu får Nokia 3310 endelig 4G netværk

Genskabelsen af den ikoniske Nokia 3310 får endelig adgang til et netværk, der er 2018 værdigt, nemlig 4G netværk. Tidligere har telefonen været med 2G, dernæst 3G, men det holdt ikke længe på markedet.

31. januar 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

Firmaet bag de nye Nokia-telefoner, HMD Global, har nu annonceret, at den legendariske Nokia 3310 nu kommer i en version med adgang til 4G-netværk.

Det betyder, at du kan få hurtigere netværk og bedre adgang til nettet – selvom telefonen stadig kun har få funktioner, der understøtter det. 

Du kan også bruge den nye version af Nokia 3310 som et wifi-hotspot, så du kan dele det hurtige netværk med dine andre enheder.

> Læs alt om mobiltelefoner her

Nokia 3310: Lidt for autentisk genskabelse 

De nostalgiske telefonelskere kunne ikke få armene ned, da den nu legendariske Nokia 3310 blev genlanceret sidste år

Selvom mobilen på mange måde bevarede magien fra den originale Nokia 3310, så var der ét punkt, hvor den nye Nokia 3310 føltes ubelejligt gammel – den kom nemlig kun med adgang til 2G-netværk.

Det betød, at telefonen havde meget begrænsede internetfunktioner og en til tider elendig dækning i Danmark. Desuden har flere lande allerede lukket deres 2G-netværk, så hvis du rejste i de lande, ville Nokia 3310 slet ikke have nogen dækning.

Ny Nokia 3310 starter i Kina

Den nye version af den nostalgiske Nokia 3310 kommer i første omgang til Kina, men vi forventer at høre mere om en vestlig udgivelse sidst i februar til Mobile World Conference, der også er stedet, hvor sidste års model at lanceret.

Du kan læse vores anmeldelse af sidste års model af Nokia 3310 i testzonen her.

Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design til din mobiltelefon eller tablet for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...