Mobiltelefon.jpg

Mød aroma-mobilen

Japanerne kan snart finde deres mobiltelefon ved at dufte sig frem. Ny mobiltelefon fra Sony Ericsson har et duftkammer med plads til 11 udskiftelige duftpapirer.

Det lyder som en tvivlsom joke, men nu kan japanerne godt sætte næsen op efter en velduftende mobiltelefon. Den kommende Sony Ericsson SO703i, som ifølge nyhedssiden Mobile Whack snart udkommer i Japan, har nemlig et lille indbygget duftkammer, hvor man kan indlægge forskellige duftpapirer. Ved lanceringen af koncept-telefonen fra Sony Ericsson vil der være 11 forskellige dufte at vælge imellem - hvilke er dog ikke offentliggjort.

Der er endnu ikke kommet yderligere specifikationer på mobilen, men vi skal nok ikke regne med, at modellen dukker op på det europæiske marked. Men mon ikke det er godt det samme.

Måske er du interesseret i ...