nyheder/5mbmobil150.jpg

Mobiltelefon med 5 megapixel

I denne uge lancerer LG mobiltelefonen KG920 i Europa. Med modellens 5 megapixel-kamera er forskellen mellem mobiltelefon og digitalkamera næsten udvisket.

KG920 blev første gang præsenteret i februar 2005, og har været på markedet i Korea i et års tid. Men modellen er alligevel den første som lanceres med så høj opløsning i Europa. Med KG920 er mobiltelefonerne omtrent på samme kvalitetsniveau som et standard digitalkamera, i hvert fald når det gælder elektronikken.

LG kan dog ikke hvile på laurbærerne. Konkurrenten Samsung har en syv megapixel kameratelefon på trapperne, og der snakkes allerede om 8 MB. Den europæiske pris på LGs KG920 er endnu ikke annonceret, men den vil efter alt at dømme ligge på rundt regnet 5000 kroner uden binding.

Ulempen med KG920 er at det er en ren GSM/GPRS-telefon og dermed ikke støtter 3G-nettet. Telefonen er heller ikke udstyret med WiFi, hvilket betyder, at du ikke kan overføre dine billeder i fuld kvalitet, med mindre du er i nærheden af en PC med en rask Internetforbindelse og har det medfølgende USB-kabel med.

Måske er du interesseret i ...