nyheder/mcafee_vs_mobile.jpg

McAfee beskytter mobilen mod virus

McAfee har lanceret tre nye 2008-udgaver af firmaets sikkerhedssoftware. Ud over den traditionelle beskyttelse til pc'en indeholder de nye programmer også beskyttelse til mobiltelefoner.

De nye 2008-sikkerhedspakker fra McAfee beskytter både pc’en og mobiltelefonen mod virus og anden skadelig software fra internettet.

”Dagens mobilbrugere ønsker i stigende grad mulighed for at gå på nettet og modtage mails på mobilen. Derfor vinder pc-agtige smartphones frem. På sikkerhedsfronten er konsekvensen, at mobile vira og spyware bliver en stigende trussel mod mobilen og den personlige information, som ligger på den,” lyder det fra McAfee.

VirusScan Mobile, som virusskjoldet til mobilen hedder, beskytter dig mod at miste funktioner på telefonen og vigtige filer som fx fotos og dokumenter.

VirusScan Mobile er en del af sikkerhedspakkerne McAfee Total Protection, der koster 669 kr., og McAfee Internet Security Suite til 549 kr. Begge pakker inkluderer licenser til tre brugere.

Måske er du interesseret i ...