Huawei5G

Lynhurtigt mobilnetværk på vej fra Kina

Fjerde generation af mobildatanetværk, 4G, er knapt nok blevet lanceret, før den kinesiske mobilgigant Huawei, melder sig klar til at udvikle 5G.

12. februar 2014

Den kinesiske mobilproducent, Huawei, har tidligere investeret 3,3 milliarder i at udvikle den femte generation af mobildatanetværk, 5G. Nu er de parate til at investere endnu flere penge, dog uden at komme med et konkret beløb. Det offentliggjorde de på en europæisk 5G-konference i mandags.

I Danmark har der i lang tid været det, vi kender som 3G-netværk, hvor hastigheden af data er på mindst 200 kilobit i sekundet. I løbet af de senere år, er vi også blevet introduceret for 4G, der kan køre med hastigheder på omkring 100 megabit i sekundet. 5G-netværket vil sandsynligvis kunne køre med en tophastighed på 10 gigabit i sekundet. Det er cirka 100 gange hurtigere end 4G.

5G er dog ikke på trapperne lige foreløbig. Det kinesiske firma regner nemlig med at de første 5G-netværk først er klar i 2020. Huawei har også meldt ud, at 4G-netværket skal være mere globalt, før 5G bliver en realitet. Derfor er de i gang med at hjælpe lande som Norge og Sverige med at få det indført.

Det første 3G-netværk blev lanceret i 1998, mens 4G første gang så dagens lys i 2006.

Måske er du interesseret i ...