Phone prison

Lås telefonen væk juleaften

Familiens smartphones kan være en forhindring for den traditionelle julehygge, men med en smart ny opfindelse kan du låse din egen og resten af familiens telefoner væk i julehøjtiden.

21. december 2016 af Henning Rasmussen

Julen er en hellig højtid, hvor det sociale element spiller en afgørende rolle. I juledagene følger man traditionerne, og her bliver der for alvor hygget i familiens skød, men det kan være svært med de moderne tiders distraktioner. Hvis der er børn eller teenagere i familien, har du sikkert oplevet, at de sociale aktiviteter træder i baggrunden, mens tablets og smartphones får en stadigt større rolle. Måske har du endda selv svært ved at fjerne blikket fra de elektroniske skærme, mens resten af familien hygger med hjemmelavet konfekt og salmehæfter.

Lås telefonen væk Med en ny og ret smart opfindelse kan problemet snart være fortid, så du igen kan nyde traditionerne i familiens skød. Produktet DistractaGone er en smart kasse, der passer til en moderne smartphone. Læg blot telefonen i kassen, indtast en ønsket tid, som telefonen skal være låst væk - fx 8 timer juledag og -aften - og tryk på knappen. Nu kan du ikke længere få adgang til telefonen, før den fastsatte tid er gået. DistractaGone er endnu ikke på markedet, men søger finansiering via hjemmesiden Kickstarter, så du må desværre regne med at du først kan redde julen 2017. Se DistractaGone her.

Folkene bag DistractaGone er dog ikke de første, som får den glimrende idé. På videoen herunder kan du se et andet spændende bud på en lignende løsning.

Måske er du interesseret i ...