Bodyprint

Lås din telefon op med dit øre

Forskere fra Yahoo Labs har udviklet en teknologi, der gør det muligt at låse din telefon op med dit øre.

Fingeraftrykslæsere er sikre, men dyre. Derfor har Yahoo Labs udviklet en scanner, der bruger din telefons trykfølsomme skærm til at scanne aftryk. Teknologien kaldes Bodyprint og er netop blevet præsenteret for verden.

Problemet er, at en almindelig skærm ikke er følsom nok til at opfange små aftryk som fra en finger. Heldigvis har mennesker andre unikke aftryk end på fingerspidserne. Formen på vores ører og de store linjer i vores håndflader er også forskellig fra person til person. Det er dét, Bodyprint benytter sig af.

De foreløbige tests viser, at teknologien er 99,8 procent præcis, men efterhånden som trykfølsomme skærme bliver mere følsomme, bliver teknologien også endnu mere præcis.

Teknologien er stadig i udviklingsfasen, og det vides derfor ikke, hvornår du vil kunne bruge det på din telefon.

Måske er du interesseret i ...