Ambulance-redder

Få styr på denne vigtige funktion!

© Shutterstock

Vigtig iPhone-funktion kan redde dit liv

Din telefon kan fyldes med vigtige helbredsoplysninger om dig selv. Det kan være en kæmpe hjælp i en nødsituation.

2. maj 2017 af Mikkel Jacobsen

Der findes en smart funktion i iPhone-appen Sundhed, som du måske har overset. 

Det drejer sig om muligheden for at udfylde en række vigtige oplysninger om dig selv, som kan være til gavn i en nødsituation, hvor du ikke selv er i stand til at betjene telefonen. Om det så er allergier eller kontaktpersoner, kan det skrives ned i appen.

Sådan virker Nødinfo på iPhone

For at udfylde oplysningerne skal du åbne appen Sundhed på din iPhone. I bunden af skærmen finder du knappen Nødinfo, og her kan du udfylde så mange felter, som du har lyst til.

Fra telefonens låseskærm er der adgang til funktionen Nødsituation, selvom der ikke tastes en pinkode. 

Den bruges til hurtige alarm-opkald, men det er også her, du finder knappen Nødinfo. Så hvis du kommer til skade, har folk mulighed for at finde ud af, hvem du er, og se en liste over dine kontaktpersoner, medicin, allergier og andet, du måtte have tilføjet i app'en Sundhed.

I appen Sundhed skal du trykke på Nødinfo.

Udfyld så mange felter, som du har behov for.

Der er mange forskellige detaljer at tage stilling til.

Fra låseskærmen får man adgang til oplysningerne ved at trykke på Nødsituation.

Derefter trykker man på Nødinfo.

Her står alle de oplysninger, som ejeren af telefonen har udfyldt.

Måske er du interesseret i ...