En stolt Steve Jobs - her er det fra præsentationen af iPhone 4.

iPhone fylder 10 år!

Det er et årti siden Apple for alvor skød gang i smartphone-markedet.

11. januar 2017 af Mikkel Jacobsen

Tiden går hurtigt, og det er allerede ti år siden, Steve Jobs gik på scenen og i drilsk humør præsenterede nye produkter for en måbende presse. En telefon, en musikafspiller og en mobil internetmaskine; ingen af disse ting var hver for sig noget nyt.

Det nye var, at det hele nu var samlet i én enkelt elegant pakke, som kun Apple lavede dem på det tidspunkt. iPhone var født.

Karismatiske Steve Jobs

Pressekonferencen er altid værd at gense. Den viser Steve Jobs, mens han stadig var i topform, og minder om, hvor karismatisk en sælger han var.

Han trækker tiden ud, driller de fremmødte journalister med et billede af en iPod med drejeskive, og går så i gang med at mobbe konkurrenternes telefoner, før han hiver iPhone op ad lommen og skaber historie.

Jobs ser ikke ud til på noget tidspunkt at være i tvivl om, at han er i gang med at præsentere et af de bedste produkter, teknikverden hidtil havde set.

Måske er du interesseret i ...