iPhone 6s.

iPhone 7 - sådan bliver den (måske)

iPhone 7 er den næste i rækken af Apples populære telefoner. Vi har set på, hvad vi kan forvente os, hvornår den kommer, og hvad den kommer til at koste.

14. april 2016

Udviklingen af Apples næste toptelefon, iPhone 7, er i fuld gang, men hvad kan vi egentlig forvente os af det kommende vidunder? Vi har samlet rygter og kendsgerninger sammen og prøver at give et billede af, hvordan den bliver.

Hvornår kommer iPhone 7? De seneste iPhone-topmodeller er blevet introduceret i september måned, så det tyder på, at iPhones lanceringsdato bliver i september 2016, og at den vil kunne købes kort tid efter. Der går dog rygter, om at den kan komme lidt tidligere på året.

Hvad kommer iPhone 7 til at koste? Prisniveauet bliver sandsynligvis det samme som for iPhone 6s. Det vil sige fra cirka 5.800 kroner for den billigste model.

Hvilke specifikationer får iPhone 7? Vi ved ikke så meget om iPhone 7's udseende og specifikationer endnu. Men vi kan i hvert fald komme med nogle kvalificerede gæt baseret på de tidligere modeller.

Der går rygter om, at Apple samarbejder med en chipproducent, som kan mindske iPhone 7's indmad, og det kan betyde, at telefonen bliver tyndere end iPhone 6s's 7,1 mm.

Skærmen vil med stor sandsynlighed få en bedre skærm end iPhone 6s's 750 x 1334 pixels. Android-telefoner som Sony Z5 Premium er helt oppe på Ultra HD-opløsning (2160 x 3840 pixels), og Apple vil nok forsøge at følge med i pixelræset.

Apple er til gengæld ikke hoppet med i kapløbet om at levere flest megapixels fra telefonens kamera. iPhone 7 vil muligvis holde fast i de 12 megapixels fra forgængeren, men vi kan håbe på andre forbedringer fx optisk billedstabilisering, der vil give meget bedre billeder under dårlige lysforhold. Den store 6s Plus var udstyret med optisk billedstabilisering, men iPhone 6s blev snydt og måtte klare sig uden.

> Læs mere om iPhone her

Måske er du interesseret i ...