iPhone batteribesparelse

iPhone har allerede en strømsparetilstand. Den kan brugeren dog selv slå fra og til. Nu kan du også snart selv bestemme, om hastigheden skal sænkes, hvis du har et dårligt batteri.

© Shutterstock

Apple bøjer sig for heftig kritik

Efter megen kritik fra deres brugere, lader Apple nu dig selv bestemme, om du vil prioritere ydelse eller batterilevetid på din iPhone.

18. januar 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

For nylig oplevede Apple en af deres største skandaler nogensinde; Det viste sig nemlig, at firmaet sænkede hastigheden på deres ældre telefoner for at skåne batteriet - uden at fortælle brugerne om det. 

Nu har Apple planer om at ændre den udskældte praksis.

I et interview med amerikanske ABC News, lover Apple-chefen Tim Cook, at den næste opdatering til iPhones styresystem vil adressere brugernes klager. 

Med den nye opdatering vil du få en advarsel, når batteriet ikke virker optimalt. Så kan du selv vælge, om du vil slå strømsparefunktionen til eller ej.

Tim Cook anbefaler dog, at man ikke slår tilstanden fra. Ifølge Apple er ydelsesbegrænsningen nemlig indført for at undgå, at telefonen slukker selvom den på ifølge brugerfladen har mere strøm tilbage.

Apple i kæmpe stormvejr

I december opdagede brugere af forumsiden Reddit, at deres iPhones blev hurtigere, når de skiftede deres gamle batteri ud med et nyt. Det er store nyheder, da batteriet normalt ikke skulle have indflydelse på ydeevnen på telefonen, med mindre du slår en strømbesvarende tilstand til.

Efter flere dages mediedækning indrømmede Apple officielt, at de sænkede hastigheden på telefoner med gamle batterier for at forhindre, at mobilen oplevede uforudsete slukninger.

Det gav anledning til voldsom kritik af Apple. Mange brugere følte, at de var blevet ført bag lyset.

Problemet er, at mange har købt nye telefoner som erstatning til langsomme ældre modeller uden at vide, at de kunne have fået den originale ydelse tilbage blot ved at skifte batteriet.

> Læs alle nyheder om iPhone her 

Redaktionen anbefaler: Hav altid en powerbank med

Hvis du har svært ved at holde strøm på din mobiltelefon hele dagen igennem, anbefaler vi en powerbank.

En powerbank er en elektronisk enhed - eller et specielt batteri, som du lader op hjemmefra. Så kan du lade din telefon eller tablet op fra powerbanken, når du har brug for ekstra strøm.

Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.

Powerbank til mobiltelefon

Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon. 

Lige nu får du to numre af Komputer for alle med en powerbank i flot design for kun 59,50 kroner.

Måske er du interesseret i ...