Vred mand med telefon

Pas på dine filer, hvis du vil opdatere din iPhone!

© Shutterstock

Ny Apple-opdatering bringer dine filer i fare

Du bør tage backup af dine filer, før du opdaterer dit Apple-produkt til nyeste version. Producenten har nemlig ændret fil-systemet i forhold til tidligere.

13. marts 2017 af Mikkel Jacobsen

Før du opdaterer din iPhone, iPad eller Mac til den kommende version 10,3, bør du huske at tage backup af dine filer først. 

Apple introducerer nemlig i stilhed et helt nyt filsystem i den næste opdatering. Det skriver Business Insider.

Styresystemet iOS går fra Apples gamle filsystem, HFS+, til et helt nyt filsystem, der har fået navnet APFS (Apple File System). 

Backup for en sikkerheds skyld

Som udgangspunkt vil alle eksisterende filer, kunne konverteres til det nye system, men skulle der gå noget galt, kan de gamle filer være gået tabt for evigt.

Når opdateringen er klar, vil der højst sandsynligt dukke en opfordring om at tage backup op på skærmen, men nu ved du det på forhånd, og kan tage dine forholdsregler.

Du kan lave backup af din iPhone eller iPad enten via iCloud eller iTunes.

Sikkerhedskopiér i iTunes

Du kan lave en sikkerhedskopi af din iPhone eller iPad gennem iTunes, som du kan genindlæse, hvis uheldet skulle være ude. 

Du skal bare slutte din enhed til din computer, og logge ind i iTunes med dit Apple-ID.

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...