nyheder/google-logo_183.jpg

Google lancerer mobiltelefon

Indenfor et par år er det ikke kun på internettet, du vil støde på Google. Søgegiganten er nemlig gået sammen med teleselskabet Orange om at skabe en mobiltelefon.

Teleselskabet Orange er gået sammen med internetgiganten Google om at lave en såkaldt "Google Phone". Det skriver The Observer. Målet er, at udvikle en mobiltelefon, der fra fødslen er fyldt med software, så den let kan søge på nettet og anvende Googles mange gratis online-tjenester.

Google Phone skal fremstilles af HTC, et taiwanesisk firma med speciale i håndholdte computere og smartphones. En fiks funktion ved den kommende Google Phone er, at den hurtigt vil kunne finde en restaurant eller en biograf i din nærhed, mens du er på farten. Det skyldes korttjenesten Google Earth, som også være behjælpelig med oversigtskort. Det forventes, at Google Phone vil komme på gaden i 2008.

Måske er du interesseret i ...