Falske apps

Falske apps snyder dig

En lang række apps i Windows Store og Google Play Butik, er ikke hvad de giver sig ud for. De lokker dig til at betale penge og kan i værste fald smitte med virus.

20. maj 2014

It-sikkerhedsfirmaet Kaspersky har netop opdaget en falsk app i Windows Store, der udgiver sig for at være virusbeskyttelse til din telefon. App’en går under navnet Kaspersky Mobile og koster cirka 20 kroner. Du får dog ikke meget beskyttelse for pengene, for Kaspersky har slet ikke udgivet nogen apps til Windows Store. Det eneste app’en gør, er at tage dine penge.

Udover Kaspersky-app’en har den samme udgiver brugt en masse andre kendte logoer, som Firefox, Google Crome og Avira Antivirus, i andre falske apps. Også i Google Play Butik fandt Kaspersky en falsk app, denne gang under navnet Kaspersky Anti-Virus 2014.

Fælles for disse apps er, at de ikke gør andet end at stjæle dine penge, men der findes også apps, der kan inficere din smartphone med virus, for eksempel ved at føre dig til en farlig hjemmeside.

Vi anbefaler derfor, at du altid er forsigtig, når du downloader apps fra ukendte udgivere, især hvis de koster penge og bruger kendte logoer. > Du kan også læse om gratis antivirus til din smartphone her

Måske er du interesseret i ...