Sleep

Eksperter: Indfør nattefilter på telefoner

Bruger du din smartphone i sengen? Forskere foreslår, at telefonskærme får et indbygget ”nattefilter”, så du kan være veludhvilet om morgenen.

17. november 2015

Skal du lige læse et kapitel færdigt i din e-bog eller se det seneste afsnit af yndlingsserien, før du skal sove? Ny forskning viser, at et simpelt filter til telefonens skærm kan sikre din nattesøvn.

Et hold af forskere fra King’s College i London har fundet frem til, at et filter på din smartphone, der gradvist gør din skærm mere rødlig, i takt med at det bliver aften og nat, kan øge din hjernes produktion af melatonin, der hjælper dig med at sove.

Forskerne anbefaler, at telefonfabrikanter installerer denne slags filter i telefoner, da mangel på søvn kan være særdeles skadeligt for menneskers helbred.

Du kan allerede nu hente apps som Lux og Twilight på Google Play Store, der gør det samme, som forskerne anbefaler. Forskerne mener dog, at telefonfabrikanterne bør tage mere ansvar for, hvad deres produkter gør ved kundernes nattesøvn.

Måske er du interesseret i ...