BrandmobilTeaser

Derfor eksploderer mobilbatterier

Hvad er det, der får nye smartphones - som senest med Samsung Note 7 - til at eksplodere? Se svaret her!

20. oktober 2016

Moderne smartphones rummer batteritypen Lithium-ion, og som du sikkert har set i nyhederne har denne batteriteknologi visse svagheder.

Senest har det betydet, at Samsungs nyeste smartphone, Note 7, brød spontant i brand, men tidligere har blandt andet også iPhone været involveret i uheldige brandepisoder. For Samsung betød de mange sager, at firmaet helt trak Note 7 af markedet med milliardtab til følge.

Men hvordan kan det gå til, at ellers top-avancerede batterier pludselig selvantænder?

Lithium-ion er den mest almindelige batteriteknologi i moderne udstyr, og den virker ved at en række celler lagrer strøm. De enkelte celler har en pluspol (anode) og en minuspol (katode), og imellem dem findes de såkaldte elektrolytter.

Når batteriet lades op eller anvendes, frigøres lithium-ioner, som bevæger sig gennem elektrolytterne og elektroner, som bevæger sig den modsatte vej. I modsætning til ældre batterityper er lithium-ion afhængig af en indbygget kontrolchip, som forhindrer, at de overoplades, overophedes eller eksploderer.

I de tilfælde, hvor et lithium-ion batteri er eksploderet er det da også næsten altid sket, fordi en fejl på kontrolenheden har tilladt, at batteriet er blevet overopladet, indtil cellerne kollapser.

Undgå at dit batteri eksploderer

  • Udsæt ikke dit batteri for ekstrem varme og kulde - batteriet har det bedst mellem 0-45 grader.

  • Tag telefonen ud af opladeren, når det er helt opladt.

  • Undgå fugt og væske, hvis din telefon ikke er vandtæt.

Tjek dit Samsung-batteri på to sekunder

På denne hjemmeside har de opdaget et smart trick, hvor du kan tjekke batteriet i din telefon på få sekunder. Det kræver, at batteriet kan tages ud af telefonen, og når du så spinner batteriet på et bord, vil forhøjninger hurtigt afsløres.

De kan være farlige tegn på, at cellerne er ved at udvide sig.

> Læs om Samsungs eksploderende Note 7

Måske er du interesseret i ...