Phonebooth

Billigere mobiltelefoni på ferien

Så er de nye prislofter på mobiltelefoni i EU trådt i kraft - du sparer helt op til 75 procent.

EU har indført nye regler for gebyrer på mobiltelefoni og -data, de såkaldte roaming-gebyrer, så du kan bruge din mobiltelefon i hele EU uden at frygte en helt absurd regning, når du kommer hjem.

De nye regler trådte i kraft i lørdags, den 30. april, og byder på prisfald på helt på til 75 procent i forhold til de tidligere roaming-gebyrer.

Eksempelvis falder gebyret for et udgående opkald fra 1,77 kroner i minuttet til 0,46 kroner i minuttet – maksimalt. Gebyret for at modtage et opkald i et andet EU-land falder fra 0,46 kroner til 0,10 kroner i minuttet og prisen for at sende en SMS falder fra 0,55 kroner til 0, 18 kroner.

Desuden er maksimalprisen for dataroaming, altså at bruge internet eller hente filer, faldet fra 1,86 kroner til 0,45 kroner pr. MB. Alt i alt er der altså lagt op til en sommer i Europa, hvor du ikke skal være helt så urolig for at opdatere familien i Danmark om situationen på badeferien.

Læs vores fede ferieguide, og lær, hvordan du gemmer lokale bykort på din telefon, sparer penge på mobilregningen og får gratis adgang til nettet på ferien.

Måske er du interesseret i ...