appstore

Apple runder 50 milliarder downloads

Hele 50 milliarder apps er blevet hentet i Apples App Store, og det bliver fejret med en stor pengepræmie.

Det er ikke mere end fem år siden, at Apple lancerede deres App Store, hvor du kan hente små programmer til din iPhone eller iPad. Det har været yderst populært, og snart vil brugerne have hentet 50 milliarder apps fra App Store.

Apple har valgt at markere den imponerende milepæl ved at sætte en stor pengepræmie på højkant til den, der downloader app nummer 50.000.000.000.

Vinderen får et gavekort på 57.000 kroner til App Store, mens de efterfølgende 50 downloads vil få et gavekort på 2.900 kroner til samme programbutik.

Sidst Apple udskrev en konkurrence over en lignende milepæl var i februar 2012, hvor de rundede 25 milliarder downloadede apps. Du kan læse mere på Apples hjemmeside her.

Måske er du interesseret i ...