GalaxyS7sneak

Sådan bliver Galaxy S7

Om et par uger afslører Samsung den nye topmodel Galaxy S7 sammen med Galaxy S7 Edge, der har en buet skærm.

De tekniske detaljer er endnu ikke blevet offentliggjort, men en række troværdige rygter er med til at vise, hvad vi kan forvente.

Rygter om Galaxy S7 og S7 Edge * Galaxy S7 og S7 Edge præsenteres officielt i Barcelona den 21. februar forud for mobilmessen Mobile World Congress (MWC). * En reklamevideo antyder, at Galaxy S7 kan bruges sammen med Samsungs Gear Virtual Reality-briller. * Priserne på telefonen vil formentlig lande på den dyre side af 6000 kroner. * De få billeder, der er sluppet ud, viser, at både S7 og S7 Edge ligner forgængerne i S6-serien og vil formentlig have samme størrelse. Der er dog blevet plads til flere forbedringer.

Flere rygter om Galaxy S7 * Ifølge rygterne er S7 støv- og vandafvisende. * Kameraet kan tage billeder i højere kvalitet end de nuværende modeller. * Batteriet vil være på 3000 mAh og 3600 mAh i henholdsvis S7 og S7 Edge.

Det kan give betydeligt længere batteritider end S6-modellerne - angiveligt op mod 17 timer. Telefonen vil få strøm til batteriet gennem et USB-C-stik. Det er en ny standard, som kan overføre data og oplade hurtigere end et almindeligt MicroUSB-stik.

Køber du en Galaxy S7 får du formentlig en superhurtig Qualcomm Snapdragon 820-processor og 4 GB hukommelse. Du kan også se frem til indbygget microSD-kortlæser, så du kan udvide lagerpladsen efter behov.

Skærmens opløsning er som på de forrige S6-modeller, men den trykfølsomme kan nu registrere, hvor hårdt du trykker på skærmen. En funktion som også findes i de nyeste iPhones.

Komputer for alle er på mobilmessen i Barcelona, og følger op på lanceringen af Samsung Galaxy S7-serien. Nogenlunde samtidig præsenteres andre kraftfulde smartphones, så du kan formentlig se frem til nyheder fra Lenovo, LG, Huawei og Microsoft.

Samsung har endnu ikke offentliggjort en vejledende pris i Danmark, men S7 er en topmodel - så den bliver ikke billig.

Måske er du interesseret i ...