RottenSys malware android

RottenSys er en ny type Malware, som sikkerhedsfirmaet Check Point har fundet. Se, hvordan du sletter den.

RottenSys: Ny malware rammer 5 millioner Android-telefoner

Fem millioner telefoner er ramt af ny malware kaldet RottenSys. Faktisk er telefonerne født med malwaren installeret. Se her, hvordan du fjerner den.

Fem millioner populære smartphones verden over har været ramt af en nyopdaget malware. Og  malwaren har befundet sig på telefonen, allerede da den forlod fabrikken. 

Det viser en ny analyse fra firmaet Check Point, der har døbt malwaren RottenSys.

Check Point har fundet RottenSys-malwaren i helt nye telefoner fra firmaer som Samsung, Huawei og Honor. 

RottenSys malware på Android mobiltelefoner

På mobilproducenten Xiaomis forum, rapporterer brugerne om aggressive reklamer på inficerede Android-telefoners hjemmeskærm som følge af RottenSys.

Underleverandør mistænkes for RottenSys

CheckPoint mistænker malwaren for at have fundet vej til de helt nye telefoner et sted i telefonens produktionslinje – eventuelt hos en underleverandør i Kina.

"Vi har fundet ud af, at RottenSys-malwaren begyndte sin spredning i september 2016. I marts 2018 var 4.964.460 enheder inficeret af RottenSys. De enheder, der var hardest ramt var Honor, Huawei og Xiaomi," skriver Check Point.

Ifølge Check Point sender RottenSys reklamer som pop-up-beskeder til den inficerede telefon, og det har ifølge Check Point resulteret i, at de it-kriminelle har tjent lige knap 700.000 kroner over de sidste 10 dage.

De it-kriminelle tager altså ikke fuld kontrol over telefonen med RottenSys, men muligheden er der angiveligt.

Sådan fjerner du malwaren RottenSys:

Gå ind Systemindstillinger og gå til App Manager. Kig efter følgende programmer og fjern dem straks:

  • com.android.yellowcalendarz (每日黄历)
  • com.changmi.launcher (畅米桌面)
  • com.android.services.securewifi (系统WIFI服务)
  • com.system.service.zdsgt

> Med Komputer for alle har du altid en sikker computer, mobil og tablet. Vi har mere end 300 sikre og gennemtestede programmer og apps i Fordelszonen, som du har adgang til som abonnent på magasinet. Få fuld adgang for kun 29 kroner lige nu. Læs mere her.

Måske er du interesseret i ...