XperiaX

Nye Xperia-telefoner fra Sony

Med de tre nye telefoner i Xperia X-serien fokuserer Sony på kamera og design.

22. februar 2016

Sony er klar med en helt ny serie af smartphones, og har allerede præsenteret de tre første modeller: Xperia X, Xperia XA, der er en lidt billigere version, og Xperia X Performance, der er seriens topmodel.

Alle modeller har en skærm på fem tommer, men hvor de to dyrere modeller har en opløsning på 1080 pixels må Xperia XA nøjes med 720 pixels. I det hele taget byder Xperia XA på noget lavere specifikationer end sien større søskende, hvilket også afspejler sig i prisen.

De to dyrere modeller har fx fingeraftrykslæser, 23 megapixels kamera og byder på større batterier, hvor Xperia XA må ”nøjes” med 13 megapixels kamera og ingen fingeraftrykslæser. Xperia X Performance er desuden vandtæt og støvafvisende.

Du kan forvente at se de nye telefoner i butikkerne fra slutningen af maj og frem til starten af juli, hvor Xperia X Performance frigives. Priserne kommer til at ligge på cirka 2.500 kroner for Xperia XA, 4.500 for Xperia X og cirka 5.500 kroner for Xperia X Performance.

Måske er du interesseret i ...