AndroidMarshmallow

Ny udgave af Android klar

Næste version af Androd, Googles styresystem til mobile enheder, kommer til at hedde Android 6.0 Marshmallow.

Så fik barnet endelig et officielt navn: Googles næste version af styresystemet Android kommer til at hedde Android Marshmallow og får nummeret 6.0.

Android Marshmallow præsenterer flere forbedringer med hensyn til sikkerhed. Styresystemet understøtter nu fingeraftrykslæsere som standard – en funktion, mobilfabrikanterne tidligere selv skulle tilføje. Desuden er tilladelser for apps blevet ændret, så du ikke automatisk godkender alle tilladelserne for en app, når du installerer den.

Google har også tilføjet en interessant, ny strømsparefunktion, der lukker for programmer, der kører i baggrunden, når telefonen kan mærke, at den ikke er i brug. Derudover understøtter Marshmallow den nye USB-type, Type-C, der giver mulighed for hurtigere overførsler.

Google har lovet at Android Marshmallow udkommer i tredje kvartal af 2015, og de fleste kommentatorer forventer at det nye styresystem er klar i løbet af september.

Måske er du interesseret i ...