Lgg4

Nu kommer LG G4 til Danmark

LG har netop offentliggjort, hvornår deres nye topmodel kommer på markedet i Skandinavien, og hvad prisen bliver for vidunderet.

12. maj 2015

Prisen på LG G4 bliver i Danmark 4989 kroner for den almindelige version og 5489 kroner for versionen med læderbeklædt bagside. Du kan købe telefonen fra første uge i juni, men den kan forudbestilles fra i morgen. Det er netop blevet offentliggjort ved et pressemøde i Stockholm.

Ved en stort anlagt pressehappening for præcist to uger siden, d. 28. april, præsenterede LG deres nye topmodel, LG G4, men indtil nu har pris og leveringsdygtig altså været hemmelige.

Den nye topmodel skiller sig ud fra mængden ved at have et let buet design, der gør, at den følger dit ansigts form, når du taler i den. Desuden fås den med en bagside, beklædt med ægte læder, hvis du har brug for lidt ekstra luksus i dit liv. Læderudgaven fåes i sort, brun og rød på det skandinaviske marked.

LG G4 er forsynet med et 16 megapixels kamera med laser autofokus og en 5,5 tommer, 1440x2560 skærm. Både skærm-og kamera-teknologi er stærkt opgraderet i forhold til LG G3.

Batteriet er på 3000 mvh og kan udskiftes, og du kan også sætte et microSD-kort på op til 128GB i. Tidligere på ugen blev det også afsløret at LG G4 vil være udstyret med Qualcomm QuickCharge 2.0, så du kan oplade batteriet lynhurtigt.

Måske er du interesseret i ...