Samsung Galaxy S8-serien

Samsung er klar til at gøre comeback.

© Samsung

Her er Samsung Galaxy S8: Lås den op med dit ansigt

Samsung gør klar til comeback efter et skidt år med eksploderende batterier.

30. marts 2017 af Mikkel Jacobsen

Hjem-knappen er sendt på pension, så den superskarpe skærm får mere plads og fingeraftrykslæseren er flyttet om på bagsiden. 

Det kan virke som en sær placering, men først og fremmest satser Samsung på, at du kommer til at låse telefonen op ved at lade dens kamera scanne dine øjne og resten af dit ansigt, når du gerne vil bruge telefonen.

Samsung Galaxy S8 og S8+, der netop er præsenteret i London, trækkes af en lynhurtig Snapdragon 835-processor og telefonerne har 4 GB ram. Som udgangspunkt har de 64GB hukommelse til rådighed, som kan udvides med microSD-kort på helt op til 256GB.

Quad HD+-opløsning

Telefonerne er atter vandafvisende, og er stadig udstyret med stik til hovedtelefoner.
Skærmene kører i 2960 x 1440 pixels, hvilket Samsung kalder Quad HD+-opløsning. Skærmene er afrundede, så designet nærmest følger med over på bagsiden.

Kameraet er på 12 megapixel, og er meget lig det, der sad i S7. Til gengæld er frontkameraet blevet bedre end forrige version, og det tager nu billeder i hele 8 megapixel.

Samsung har ikke været overambitiøse med batterierne, og batterierne i de to modeller er på henholdsvis 3.000 og 3.500 mAh. Til sammenligning var det eksploderende batteri i Note7 på 3.600 mAh.

Telefonerne er klar den 28. april. Priserne bliver henholdsvis 6.199 og 6.999 kroner for de to modeller.

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...