Google Pixel XL

Googles mobiltelefon skuffer

Google plejer ikke at skuffe. Men det sker nu. Danmark er nemlig ikke blandt de lande, hvor Google sætter den nye smartphone Pixel til salg.

14. oktober 2016 af DAU

Googles nye smartphone Pixel giver på flere områder både Apple iPhone 7 og Samsung Galaxy S7 baghjul. Desværre er der ingen aktuelle planer om, at sætte den til salg i Danmark. Vi ved derfor ikke, hvornår telefonerne kan købes, og om det overhovedet bliver muligt.

Pixel er en ren Android-telefon, der fås i to udgaver: Pixel og Pixel XL på henholdsvis 5 tommer og 5,5 tommer. De er tegn på, at Google tager udviklingen af mobiltelefoner meget seriøst.

Vi er selvfølgelig ikke sure – vi er bare skuffet over, at telefonerne ikke kan købes herhjemme.

Google synes åbenbart ikke, at vi danskere er klar til et mobilkamera på 12,3 megapixels, der med Googles egne ord tager de bedste billeder fra en smartphone nogensinde.

Derfor er Google Pixel fed Der er mange andre grunde til, at de to Pixel-modeller er interessante. Se bare her:

  • Google Assistant, modstykket til Apples Siri, hjælper med at navigere i telefonens funktioner og gør hverdagen lettere.

  • Ubegrænset opbevaring af video og billeder i fuld opløsning på tjenesten Google Photos.

  • Indbygget batteri i begge modeller, der holder hele dagen – op til 14 timer med internet eller film med Pixel XL.

  • Er batteriet fladt, kan 15 minutters hurtig opladning give hele 7 timers brug af telefonen.

  • Indbygget fingeraftrykslæser.

  • Stik til høretelefon – det har den nye iPhone ikke.

  • Særligt nattelys, der skærer ned på mængden af blåt lys fra skærmen ud på de sene timer. Det er bedre for øjnene og kan gøre det nemmere at falde i søvn om aftenen.

  • Gratis Daydream View Virtual Reality-headset til de heldige kunder der bor i lande, hvor det er muligt at forudbestille telefonen.

Her kan du købe Google Pixel Hvis du hurtigst muligt vil have fingre i en af de nye Pixel-telefoner fra Google, skal du handle uden for de danske grænser, fx i England eller Tyskland.

Heldigvis kan du nu også forudbestille telefonen hos et par danske net-butikker. Her er leveringstiden dog indtil videre ukendt - men det er priserne ikke. Den mindste model, Google Pixel på 5 tommer og 32 GB, kan købes for 6.490 kroner.

Komputer for alle holder naturligvis øje med, om Google ændrer holdning og lancerer Pixel og Pixel XL i Danmark.

> Læs mere om Google Pixel her

Måske er du interesseret i ...