Samsung Note 5

Europæisk Samsung Note 5 spottet

Noget tyder på, at Samsungs kæmpetelefon, Galaxy Note 5, alligevel kommer til Europa – måske endda i denne uge.

25. august 2015

Da Samsung for et par uger siden præsenterede deres to nye kæmpetelefoner, Galaxy Note 5 og Galaxy S6 Edge+, var det med den kedelige tilføjelse, at Note 5 ikke ville blive solgt i Europa. Nu tyder noget dog på, at Samsung har skiftet mening.

En bruger på hjemmesiden GSMArena.com har fundet frem til et bluetooth-certifikat for en version af Note 5 med produktkoden SM-N920F, hvor det sidste bogstav, ”F”, sædvanligvis betyder at det er en version beregnet til det europæiske marked.

GSMArena.com citerer også et koreansk medie for at sige, at den europæiske version skulle komme på markedet d. 28. august.

Vi skal understrege, at der stadig kun er tale om rygter, da Samsung ikke har kommenteret på rygterne endnu. Til gengæld er der ingen tvivl om, at mange danske brugere, der har vænnet sig til at bruge Note-seriens Stylus-pen, vil være svært tilfredse, hvis historien viser sig at være sand.

Måske er du interesseret i ...