Computerskabt billede af Samsung Galaxy S8
Computerskabt billede af Samsung Galaxy S8

Computerskabt billede af Samsung Galaxy S8

© MobileFun

Billeder af Samsung Galaxy S8 lækket

Næste model i Samsungs Galaxy S-serie er lige på trapperne. De første computerskabte billeder er begyndt at lække til nettet.

19. januar 2017 af Morten Østergaard

Samsung Galaxy S8 er næste model i Samsungs Galaxy S-serie af smartphones. 

Samsung har endnu ikke selv offentliggjort detaljer om telefonen, så vi må gætte os til specifikationerne. 

Det kan vi fx gøre på baggrund af den serie billeder af telefonen, der netop er blevet lækket.

Her kan du fx se, at telefonen er udstyret med et gammeldags hovedtelefonstik. Noget som Apple ellers har fjernet i deres iPhone 7.

Afslører målene på Samsung Galaxy S8

Billederne af Samsung Galaxy S8 er skabt på baggrund af de oplysninger, som Samsung sender ud til blandt producenter af covers til telefoner. 

Ved hjælp af målene kan man skabe et nogenlunde troværdigt gæt på, hvordan den færdige telefon kommer til at tage sig ud.

Den endelige udgave af Samsung Galaxy S8 lanceres sandsynligvis til april.

 Magasinet Forbes har flere computergenererede billeder af Samsungs nye smartphone.

Måske er du interesseret i ...