112

Android hjælper med nødopkald

Googles styresystem til telefoner, Android, får ifølge flere kilder en ny funktion, der gør det lettere for dig at få hjælp i nødssituationer.

Med den næste version af Googles styresystem, Android 6.0 Marshmallow, vil du automatisk kunne se, præcist hvor du befinder dig, hvis du ringer til alarmcentralen. På den måde er det nemmere for dig at få hurtig hjælp.

Når du indtaster nummeret på alarmcentralen, vil der dukke et kort op på din telefon, der både viser din egen placering og hvor den alarmcentral, der besvarer opkaldet, er. Det er bekræftet at funktionen allerede virker i USA og Pakistan, og Google har til hensigt gøre funktionen tilgængelig internationalt.

Om funktionen bliver tilgængelig i andre versioner af Android er endnu uvist, da funktionen indtil videre kun er opdaget i udviklerudgaven af Android 6.0 Marshmallow. Den endelige udgave af Android Marshmallow forventes at komme på markedet i løbet af september.

Måske er du interesseret i ...