Skærmen på Samsung Galaxy S8 går næsten helt ud til kanten, hvis man skal tro et billede fra ny Samsung-app
Er dette designet på den ny Samsung Galaxy S8? © Sammobile

Afsløres designet på Galaxy S8 her?

Den nye Samsung Galaxy S8 bliver kantløs, hvis man skal tro et nyt billede fra appen Samsung Secure Folder.

28. februar 2017 af Christian Slot

Samsung har – muligvis ved en fejl – røbet designet på det nye flagskib Galaxy S8, som præsenteres den 29. marts. 

Det er appen Samsung Secure Folder, som Samsung er ved at udrulle på S7-telefoner, der angiveligt viser designet på en Samsung Galaxy S8-telefon. 

Ligner tidligere læk

Det er mobilsitet Sammobile, der bed mærke i det ny design, da de første gang testede den ny app.

Appen i sig selv er ret interessant, da det gør det muligt at aflåse mapper på telefonen, som man efterfølgende kun kan få adgang til ved eksempelvis at bruge fingeraftrykslæseren.

Men nu er det selve billedet (som du kan se øverst i artiklen), der har fået Samsung-fans op af stolene. Det viser nemlig et næsten kantløst design og en telefon uden knapper, ganske som eksperterne forudsiger.

Nyt Samsung S8-design?
Nyt Samsung S8-design?

Journalisten Evan Blass fra teknologi-nyhedssiden Venturebeat er sikker på, at det er sådan, Galaxy S8 kommer til at se ud.

© Evan Blass (Twitter)

Den ny Samsung S8 præsenteres den 29. marts.

Sasmsung Galaxy S8 - forventede specifikationer

Skærm: 5,8 tommer Quad HD+ Super AMOLED

Kamera: 12 MP Dual Pixel (bagside) & 8 MP (front)

Lagring: 64 GB + microSD

Hukommelse: 4 GB

Andet: Trådløs opladning, Iris-scanner, støv- og vandresistent (IP68), Samsung Pay

Måske er du interesseret i ...