Samsung Galaxy S8 vs iPhone 7
To toptelefoner i kamp

Samsungs nye smartphone brillerer i en sammenligning med iPhone 7.

5 ting som Samsung Galaxy S8 gør bedre end iPhone 7

Samsung Galaxy S8 udfordrer iPhone på alle fronter. Her er fem gode grunde til at overveje Samsungs nye toptelefon.

5. april 2017 af Morten Østergaard

Samsung Galaxy S8 er Samsungs nye topmodel og er en seriøs udfordrer til Apples iPhone 7.

Her er fem gode grunde til at foretrække Samsungs nye smartphone.

1. Iris-scanner bidrager til sikkerheden

Galaxy S8 scanner både dit øjes iris og dit ansigt for at sikre, at uvedkommende ikke får adgang til telefonen.

2. Lagerpladsen kan udvides med MicroSD

Det er billigt at få mere lagerplads til apps, musik og billeder i Samsung Galaxy S8. Du sætter blot et MicroSD-kort i den. 

I iPhone 7 må du betale i dyre domme for den ekstra plads ved at investere i en større model af telefonen.

3: Du kan bruge dine gamle høretelefoner

Der sidder et ganske almindeligt minijack-stik på Samsung Galaxy S8. 

I iPhone 7 er det gode gamle stik dømt ude, så du skal bruge en adapter, hvis du vil bruge almindelige hovedtelefoner med kabel.

4: Lynhurtig opladning

En USB C-port giver Samsung Galaxy S8 hurtigere opladning end iPhone 7.

Samsung Galaxy S8 kan klare en fuld opladning på blot en time. Faktisk kan Samsung oplade hurtigere trådløst, end iPhone 7 kan med kabel. 

5: Større og bedre skærm

Samsung Galaxy S8 er udstyret med en skærm på hele 5,8 tommer i en opløsning på 2960 x 1440 pixels. Super AMOLED-skærmen sørger for at kontrasten er helt i top. 

IPhone 7 Plus er den største udgave af Apples populære telefon, men den er kun på 5,5 tommer. Opløsning er kun Full HD (1080 x 1920 pixels).

Vi har allerede haft fingrene i Samsung Galaxy S8. Se vores første indtryk her: Samsung Galaxy S8: Muligvis årets bedste telefon

Måske er du interesseret i ...