Salget af tablets faldt i 2017 i Danmark.

Salget af tablets faldt i 2017 i Danmark.

© Shutterstock

Danskerne køber færre tablets

I 2017 købte danskerne færre tablets end året før. Vi har tilsyneladende svært ved at give helt afkald på tastaturet. I hvert fald har iPad og andre tablets det svært i Danmark. Se her, hvad vi køber i stedet.

16. marts 2018 af Morten Skeldal Østergaard

Da den ekstremt populære iPad blev introduceret af Apples Steve Jobs i 2010, eksploderede salget af tablets fra nærmest ingenting til adskillige millioner på verdensplan.

Festen toppede i 2013, da der blev solgt over 230 millioner tablets i hele verden. 

Siden da er salget stilnet noget af, og i dag sælges der omkring 180 millioner tablets om året.

> Læs de seneste nyheder om tablets

Salget af tablets falder også i Danmark

Tendensen har også smittet af på lille Danmark, hvor salgstallene ligeledes har taget sig en dukkert. 

Nye tal fra analysefirmaet, IDC, viser, at der i 2017 blev solgt 14 procent færre tablets end året før. I alt 415.400 tablets blev langet over disken eller sendt ud til kunderne i 2017.

Computer-producenterne (og computer-bladene) kan til gengæld glæde sig over en lille fremgang i salget af bærbare computere. 

Vi vil hellere have en bærbar computer

Salget steg i 2017 med otte procent til i alt 954.800 computere. 

Salget af tablets med et tilhørende tastatur steg også lidt, så meget tyder på, at vi har svært ved helt at slippe tasterne og udelukkende bruge fingrene på skærmen.

Salget af smartphones faldt også i 2017, men tallet er stadig meget højt. Der blev solgt over 2,3 millioner smartphones i Danmark i årets løb - fem procent færre end i 2016.

> Lige nu kan du få en ergonomisk mus med to numre af Komputer for alle for kun 59,50 kroner. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i ...