Moboplay er et glimrende program til at administrere telefonen.

Med den rette version af iTunes fungerer Moboplay upåklageligt.

© Moboplay

Løs problemerne med Moboplay

Du skal have den rette udgave af iTunes installeret på din computer, hvis du vil bruge Moboplays smarte funktioner - her viser vi, hvordan du får den rette version af iTunes.

20. april 2017 af Mathias Alsted Lund Flinck

1 Moboplay fungerer indtil videre bedst med iTunes version 12.3, hvilket du finder ud af ved at åbne startmenuen, hvor du finder og højreklikker på iTunes og derefter klikker på Fjern.

2 Find iTunes på listen over programmer og se versionsnummeret i højre spalte - de første tal i versionsnummeret skal være 12.3 (se billedet herunder). 


Yderst til højre skal de første tal i versionsnummeret være 12.3

© Komputer for alle

3 Er tallet ikke 12.3, skal du fjerne nedenstående syv programmer. Klik på programmet og derefter på Fjern. 

iTunes, Bonjour, Apple Mobile Device Support, Apple Software Update, Apple-programunderstøttelse (32 bit), Apple-programunderstøttelse (64bit) og Moboplay (se billedet herunder).


Du skal slette disse programmer fra din computer.

© Komputer for alle

4 Installer nu Moboplay på din computer, åbn Moboplay for iOS og tilslut din iPhone.

5 På din telefon dukker to vinduer op efter hinanden. Ved første vindue klikker du på Tillad, og i næste dialogboks klikker du på Godkend.

6 Moboplay begynder nu at installere iTunes version 12.3. 

Hvis installationen ikke automatisk går igang klikker du på den blå tekst Click here if the installation proces doesn't start automatically - og vælger derefter iTunes 12.3-installationsfilen i Stifinder-vinduet.

7 Følg installationsguiden, indtil iTunes er installeret. Luk Moboplay, træk USB-stikket fra din iPhone til computeren ud og sæt det i igen. Åbn nu Moboplay for iOS, og vupti så finder programmet din telefon, og du råder over alle Moboplays funktioner.

Måske er du interesseret i ...