LibreOffice er et gratis alternativ til Microsoft Office.

LibreOffice er et gratis alternativ til Microsoft Office.

© LibreOffice

Ny og bedre gratis Office-pakke

LibreOffice er et gratis alternativ til Microsoft Office. Nu kan du hente den i en ny udgave med masser af smarte funktioner.

9. februar 2017 af DAU

Den gratis kontorpakke LibreOffice er blevet opdateret, så den nu er spækket med funktioner som aldrig før. Den nye udgave hedder LibreOffice 5.3., den findes på dansk, og er for alvor blevet et suverænt alternativ til Microsoft Office.

Kontorpakken indeholder Writer til tekstbehandling, regnearket Calc, Impress til Powerpoint-lignende præsentationer og Draw til illustrationer og grafiske dokumenter.


Her er et lille udsnit af de nye funktioner og forbedringer:

- Tastaturgenveje vises blandt andet i højreklikmenuen.

- PDF-filer kan indsættes i dokumenter som var det et billede.

- Du kan signere PDF-filer.

- I Writer kan du bruge tabel-typografier.

- Nye og forbedrede celle-typografier i Calc.


Nyt menusystem

En af de mest interessante ændringer er et nyt menudesign, der kaldes Notebook-linje, som har visse ligheder med menubåndet i Office-programmerne.

Det klassiske menusystem er stadig standard, så du skal selv aktivere Notebook-linjen, der i 5.3-versionen er en del af en række eksperimentelle funktioner.


Sådan slår du Notebook-linje til:

1. Åbn Writer eller et af de andre LibreOffice-programmer.

2. Gå i menuen Funktioner og vælg Indstillinger…, der åbner et nyt vindue.

3. Under punktet LibreOffice vælger du Avanceret.

4. Sæt flueben ved Aktiver eksperimentelle funktioner. Programmet genstartes.

5. Åbn menuen Vis, vælg Værktøjslinjens udseende og klik på Notebook-linje.


Du kan gratis hente den nyeste udgave af LibreOffice i Fordelszonen på Komputer for alles hjemmeside.

Fordelszonen

Måske er du interesseret i ...