Digitalt musik

Digital musik storsælger

Danskerne er vilde med at købe og høre musik på nettet. Nye tal viser at hele 82 procent af musikbranchens indtægter kommer fra digitalt salg.

28. august 2014

Der er gang i den digitale musikbranche. Det viser nye tal fra Musikselskabernes brancheorganisation IFPI. Hvis man slår tallene fra download og streaming sammen, kommer 82 procent af alle indtægter til musikindustrien fra digitalt salg. Det er en stigning på 8 procent i forhold til 2013.

Men det er især streaming, der er vundet frem, og det skyldes de mange tjenester som Spotify og Wimp. Disse tjenester lader dig høre gratis musik, bare du har en internetforbindelse. Og hvis du tegner et abonnement, får du endnu flere funktioner og bedre mulighede for at høre musik, lige når du vil. Download af musik, hvor du køber et nummer og henter det over internettet igennem fx iTunes, går derimod lidt tilbage og må vige pladsen for streamingtjenesterne. Helt i bunden ligger det fysiske salg af cd’er og vinylplader, der kun tegner sig for 18 procent af det samlede salg.

På verdensplan er tendensen også, at streaming vinder frem. Tal fra IFPI, viser at indtægterne fra digitalt musiksalg globalt er steget med 4,3 procent i 2013. Det er dog langt fra den voldsomme stigning i Danmark, og IFPI bekræfter, at det er i de skandinaviske lande, streaming er mest populært.

Måske er du interesseret i ...