KOM_DK_171890-NR17_H_Gem_Gmail_Web

Gem dine mails på computeren

Hvis uheldet er ude og du endegyldigt har fået slettet en mail, som du skal bruge, kan du hurtigt genskabe den ved at hente kopien fra UpSafe Free Gmail Backup ind i Gmail.

2. november 2016

Backup-programmet UpSafe Free Gmail Backup er stort set kun beregnet til at tage sikkerhedskopier af mails fra din Gmail-konto, men dén opgave klarer det til gengæld også godt.

Du skal kun bruge et enkelt klik for at gemme alle dine e-mails fra din Gmail-konto på din egen harddisk. UpSafe Free Gmail Backup har dog også en interessant ekstrafunktion: Du kan nemlig få programmet til at slette alle de mails fra din Gmail-konto, som det har kopieret til din harddisk.

TAG BACKUP AF DIN GMAIL-KONTO Gmail-kontoen giver normalt kun 15 gigabytes gratis plads til emails og filer, men med UpSafe Free Gmail Backup kan du udvide onlinepladsen med din egen harddisk. Du bestemmer selv, hvor sikkerhedskopien skal gemmes, så i princippet kan du også gemme kopierne på en ekstern harddisk eller USB-nøgle.

> Få endnu mere plads i Gmail

Måske er du interesseret i ...