© Google

Fremragende animationsprogram til ungerne

Google lancerer gratis børnespil til iOS og Android.

13. januar 2017 af Mikkel Jacobsen

Toontastic 3D fra Google er en gratis app, der fungerer som en slags animationsprogram, der giver spilleren en række scener, som skal befolkes med figurer for at skabe små kortfilm.

Figurerne placeres og bevæges rundt i scenen, samtidig med at man indtaler replikker til dem.

Det er også muligt at tegne sine egne scener og figurer, og selv den kedeligste tændstikfigur ser overbevisende ud, når den render rundt i en af scenerne.

Kun på engelsk

Indtil videre er spillet kun på engelsk, men det er så godt designet, at vi vil vove at påstå, at alle kan være med uanset sprog. Under alle omstændigheder er det gratis at prøve.

Toontastic 3D kan hentes på både App Store og Google Play.

Måske er du interesseret i ...