Gimp er et gratis alternativ til Photoshop
Gimp

Gratis alternativ til Photoshop

Gimp skal opdateres

Det populære billedbehandlingsprogram Gimp er det eneste reelle alternativ til Photoshops mange funktioner. Nu skal programmet opdateres.

Gimp er et af de mest populære gratis billedbehandlingsprogrammer i verden, og det norske program står over for en større opdatering, hvis det skal følge med som direkte konkurrent til Adobes Photoshop.

Derfor har folkene bag Gimp startet en crowdfundingkampagne, hvis primære mål er at holde den norske Gimp-udvikler Øyvind Kolås til tasterne, så han kan lægge nye funktioner i Gimp.

På ønskesedlen står blandt andet understøttelse af lag, CMYK og en hastighedsforbedring af programmet, så det fortsat kan være et alternativ til Photoshop.

Eneste gratis alternativ til Photoshop

Gimp er det eneste gratis alternativ til Photoshop, når man ser på den samlede funktionalitet, og så kan Gimp også anvendes under styresystemet Linux, der er et alternativ til Windows og iOS.

Øyvind Kolås har stået for den væsentligste del af udviklingen af Gimp de seneste år, men det er svært for udvikleren at passe både jobbet som Gimp-udvikler og så kunne skaffe penge til mad og logi.

Derfor er kampagnen startet, så Øyvind kan koncentrere sig om udviklingen, og være tryg ved, at der kommer en løbende indtægt.

Du kan støtte udviklingen af et gratis alternativ til Photoshop på hjemmesiden Patreon.com.

Du kan downloade Gimp ganske gratis lige her. Hvis du er vant til Photoshop, kræver det dog lidt tid at sæte sig ind i Gimps brugerflade. 

Måske er du interesseret i ...