Spilklassiker får nyt liv på Android og iOS

Rollercoaster Tycoon 1 og 2 er tilbage i en samlet pakke, og du kan spille det på din telefon.

23. december 2016 af Mikkel Jacobsen

Der har gennem årene været mange spil om at drive forlystelsesparker, men få af dem har gjort det så godt som de to første Rollercoaster Tycoon-spil. De har en charme og tilgængelighed, som gør, at de stadig er lige så sjove at spille i dag, som de var, da de udkom i 1999 og 2002.

Nu kan de for 49 kroner nydes på mobiltelefoner og tablets. Til den pris får du en samlet pakke med det bedste fra Rollercoaster Tycoon 1 og 2. Derefter kan du købe ekstra indhold gennem spillet, hvis du får brug for endnu flere missioner og forlystelser.

Du finder spillet på Google Play og iOS App Store.

Måske er du interesseret i ...