Appen Google Trips gør det nemt at få endnu mere ud af dine rejser.

Google Trips gør det nemt at få endnu mere ud af dine rejser.

Få styr på rejsen med appen Google Trips

Masser af tips til lokale seværdigheder, hjælp til at holde styr på dine reservationer og anbefalinger af spisesteder. Googles app Trips hjælper dig med at få endnu mere ud af dine ferierejser.

27. juni 2017 af Mathias Alsted Lund Flinck

Den nye roaming-aftale for EU er trådt i kraft, og det vil betyde gratis data for mange, som hopper på flyet og rejser sydpå i løbet af sommeren. 

Med gratis data på telefonen kan du for alvor udnytte Googles app Trips, der gør det nemmere at få endnu mere ud af rejsedagene - især hvis du har en Google-konto.

Se roamingpriserne for dit telefonselskab her.

Trips kan fx scanne din Gmail-indbakke og finde en rejsebekræftelse, og så indhenter appen selv en masse informationer om din rejsedestination og gør det nemt at holde styr på flytider og hotelreservationer. 

Gå på opdagelse med Google Trips

Når appen har fundet en forestående rejse giver den en række forslag til aktiviteter i det pågældende nærområde. Du får forslag til seværdigheder, der kan opdeles i kategorier som indendørs, udendørs eller børnevenlige, og så er der masser af tips til spisesteder.

Samtlige seværdigheder har små beskrivelser og trækker på brugeranmeldelser fra Google, så du har større risiko for at finde de lokale perler. Du kan desuden gemme seværdigheder som favoritter, så du hurtigt kan finde dem igen.

Hvis du ikke er så heldig, at dit teleselskab giver dig gratis data - eller hvis du rejser udenfor EU - kan du stadig få gavn af Trips. 

Du kan nemlig downloade alle informationer i appen til din telefon, inden du hopper på flyveren.

Du kan hente Trips til Android og iOS.

Måske er du interesseret i ...