http://aipoly.com/


App fortæller dig hvad den ser

Svagtseende og blinde kan få hjælp fra ny app, der er i stand til at fortælle, hvad den fanger gennem kameraet.

24. marts 2017 af trs

Man tager et smartphonekamera og en app, der kan analysere, hvad kameraet ser med kunstig intelligens og et højtlæsningsmodul. Appen kan hjælpe den blinde til få at vide, hvad kameraet ser og høre beskrivelsen af det filmede objekt. 

Idéen til appen er udsprunget i selskabet Aipoly, og deres app Aipoly Vision kan genkende hundredvis af objekter uden yderlig træning. 

Med tiden vil appen lære flere og flere ting samt blive i stand til at genkende hele situationer. Appen kan også genkende farver, så den kan også være til gavn for personer med farveblindhed.


Hvor andre genkendelsesapplikationer arbejder med kunstig intelligens gemt i ‘skyen’, ligger al logikken i Aipolys egen app, så systemet har ikke brug for opkobling til internettet for at fungere. 

Det gør appen superhurtig, så den kan genkende tre forskellige objekter (personer, dyr, produkter eller udstyr) i sekundet. Aipoly fås til iOS her og en version til Android er på trapperne. App'en er gratis at downloade.

Hvis du tegner abonnement på Komputer for alle nu, får du adgang til de seneste 5 magasiner via Wype.

Måske er du interesseret i ...