Lenovo

Fjern Lenovos uheldige virus

Lenovo indrømmede i sidste uge, at flere af deres nyere computere har installeret programmet SuperFish, der har vist sig at være en seriøs sikkerhedstrussel. Vi viser her, hvordan du slipper af med programmet.

I kølvandet på at Lenovo i sidste uge indrømmede, at programmet SuperFish, som de de installerer på nye computere, er en seriøs sikkerhedstrussel, er flere sikkerhedsfirmaer trådt til, for at hjælpe.

Der er kommet opdateringer til både Windows Defender, Microsofts eget sikkerhedsprogram, og McAfee Antivirus, så de to programmer nu kan fjerne SuperFish helt fra din computer. Flere sider tilbyder også automatisk at checke, om SuperFish er installeret på din computer.

Lenovo har også selv udgivet et værktøj, der kan fjerne alle spor efter SuperFish, og det er det værktøj, vi har lavet en guide til, længere nede i artiklen.

Først og fremmest skal det nævnes, at det ikke er alle computere fra Lenovo, der har installeret SuperFish. Lenovo har udsendt denne liste over modeller, der kan være berørte:

G Series: G410, G510, G710, G40-70, G50-70, G40-30, G50-30, G40-45, G50-45, G40-80 U Series: U330P, U430P, U330Touch, U430Touch, U530Touch Y Series: Y430P, Y40-70, Y50-70, Y40-80, Y70-70 Z Series: Z40-75, Z50-75, Z40-70, Z50-70, Z70-80 S Series: S310, S410, S40-70, S415, S415Touch, S435, S20-30, S20-30Touch Flex Series: Flex2 14D, Flex2 15D, Flex2 14, Flex2 15, Flex2 Pro, Flex 10 MIIX Series: MIIX2-8, MIIX2-10, MIIX2-11, MIIX 3 1030 YOGA Series: YOGA2Pro-13, YOGA2-13, YOGA2-11, YOGA3 Pro E Series: E10-30 Edge Series: Edge 15

Er din computer på denne liste, eller er du i tvivl om, hvilken model din computer er, kan du prøve følgende:

1) Download Lenovos Superfish Removal Tool-værktøj, ved at trykke på dette link: http://download.lenovo.com/pccbbs/thinkvantage_en/metroapps/SuperFishRemovalTool/1.0.2.0/Lenovo.SuperFishRemovalTool.exe

2) Installer programmet ved at trykke på den downloadede fil, som du kan finde i din browsers downloadmappe. Programmet åbner automatisk, når det er installeret.

3) Tryk på den store blå knap, hvor der står ”Analyze and Remove SuperFish Now”, og lad programmet analysere din computer.

4) Hvis der ikke er spor efter SuperFish, vil værktøjet vise denne meddelelse:

5) Hvis værktøjet registrerer, at SuperFish er installeret, skal du følge værktøjets anvisninger.

Måske er du interesseret i ...