KOM_DK_170655-NR13_Tag_programmerne_med_dig_Web

Tag programmerne med dig over alt

Lav dine egne versioner af kendte programmer - og kør dem fra en USB-nøgle uden at installere dem på pc’en.

5. september 2013

Programmer skal da installeres! Sådan lyder vores vanetænkning, som er baseret på års erfaring med Windows og de programmer, der afvikles på styresystemet. Vi har vænnet os til, at et program skal installeres på computeren, før det fungerer efter hensigten. Så vi klikker pænt på ”Installer” og så på ”Næste”-knappen det fornødne antal gange, indtil programmet dukker op under ”Alle programmer” i startmenuen.

Men faktisk kan langt de fleste programmer skabes i en version, der ikke skal installeres. Dermed sparer du ikke blot installationsklikkene, men du får også et program, der fungerer som en hvilken som helst anden fil. Klik på programfilen, og programmet åbner. Flyt programmet fra mappe til mappe, fra harddisk til harddisk, og slet det på samme måde som alle andre filer. Det lyder næsten for enkelt til at være sandt.

Disse programmer kaldes transportable, fordi de egner sig perfekt til at have med på en USB-nøgle og bruge på fx en vens pc – vel at mærke uden at du behøver foretage ændringer på pc’en. Den rigtig gode nyhed er, at du kan lave disse transportable programmer selv. Med programmet Cameyo får du værktøjet til at omdanne et helt almindeligt program til et transportabelt. Cameyo holder øje med din pc, når du installerer det almindelige program, og skaber så sin egen version af det.

Måske er du interesseret i ...