nyheder/sonybmg.jpg

Sony inficerer din PC

Kopibeskyttede musik-cder fra SonyBMG installerer ved afspilning skjulte koder i Windows, som er svære at fjerne igen.

På det seneste har du kunne købe flere musik cder fra SonyBMG, som ved afspilning på din PC installerer en såkaldt rootkit-agtig kode i Windows. Rootkit er et værktøj, som begraver koden i selve operativsystemet, hvor den er så godt som skjult for brugeren. Koden er et led i SonyBMGs kamp mod piratkopiering.

Hidtil er rootkit oftest blevet brugt til at skjule virusprogrammer på inficerede maskiner og udgør i sin form en mulig sikkerhedsrisiko.

Det engelske firma First 4 Internet, som har udviklet koden for SonyBMG, hævder dog, at koden er harmløs. De påpeger også, at man hos SonyBMG kan få hjælp til at fjeren koden igen, men uden koden kan den købte cd ikke afspilles.

Måske er du interesseret i ...