Password changer

Skift alle kodeord på én gang

Med en ny funktion i programmet Dashlane, kan du nu skifte alle dine kodeord med et enkelt klik.

12. december 2014

Er du træt af at skulle skifte dine kodeord i tide og utide? Og har du efterhånden så mange, at det tager en krig hver gang? Det kan du nu blive fri for. Programmet Dashlane har nemlig indført en ny funktion, hvor programmet automatisk laver nye kodeord til alle de tjenester, du er tilmeldt. Det eneste du skal gøre, er at klikke en enkelt gang med din mus.

Funktionen hedder Password Changer og er netop blevet introduceret i programmet Dashlane. Dashlane er en såkaldt Password Manager, det vil sige et program, der holder styr på alle dine forskellige kodeord.

Den nye funktion fungerer ved, at du vælger de sider, hvor du vil ændre kodeordet. Så klikker du på en knap og så ændrer og gemmer Dashlane alle de nye kodeord, så du kan se dem bagefter.

Også tjenesten LastPass er ude med en lignende funktion, den kan dog kun ændre kodeordet for en enkelt hjemmeside ad gangen. Programmet får du i Fordelszonen her.

Password Changer er lige nu i en test-version, og hvis du vil prøve funktionen skal du tilmelde dig med e-mal, og så kommer du i kø og får besked, når du kan bruge Password Changer.

Måske er du interesseret i ...