Undgå malware og spyware når du installerer

Unchecky er et smart program, der fjerner flueben og dermed potentielt skadelige programmer fra installationsfasen.

2. april 2017 af Christian Slot

Når du installerer programmer, sniger der sig ofte malware og spyware med i form af sekundære programmer, som du accepterer at installere, når du blindt klikker ”Næste” i installationsfasen.

Men med det smarte program Unchecky tvinger du installationsprogrammet til at fjerne flueben fra alle ekstraprogrammer i tilføjelsesfasen. 

På den måde undgår du at installere potentielt skadelige programmer.

Kan overtage computeren

Malware og spyware er potentielt skadeligt. Nogle programmer spionerer dig på din færd på nettet, og kan opsamle værdifulde oplysninger så som bankinformationer, der kan udnyttes eller videresælges.

Andre programmer overtager din netværksforbindelse uden din viden og bruger den i hacker- eller spam-angreb. 

I de værste tilfælde kan et malware-program overtage din computer og kræve løsesum, før du får adgang til dine filer.

Få Unchecky gratis

Er du abonnent på Komputer for alle kan du hente Unchecky i Fordelszonen her og lade det køre i baggrunden i Windows. 

Husk at malware og spyware også kan finde vej til din computer, hvis du er uforsigtig på nettet, har klikket på et inficeret link eller åbnet en inficeret fil fra et USB-stik.

Læs også: 6 gode råd til at spotte spam- og svindelmails

Er uheldet ude, kræver det en større rengøring, som du kan læse mere om i artiklen ”Komplet forårsrengøring på din pc” i Komputer for alle 6/17, der er på gaden nu.

Hvis du tegner abonnement nu, kan du læse de seneste 5 blade på din mobil eller tablet med app'en Wype.

Unchecky er et lille program, der kører i baggrunden i Windows og sikrer, at du ikke installerer farlige ekstraprogrammer.

Måske er du interesseret i ...