2_fjern_komdk_182014

Er mine programmer noget bras? Hvad siger andre pc-brugere om dem?

Med programmet Should I Remove It? får du hjælp fra et talrigt anmelderkorps. Hvis du har mistanke til et konkret program, får du at vide, hvor mange andre der har afinstalleret det.

4. december 2014

Programmet Should I Remove It hjælper dig med at finde hoved og hale i alle de programmer, du har liggende på din computer. Hvis du har planer om at rydde ud i din programsamling, får du her den perfekte følgesvend. Du får nuancerede anbefalinger og advarsler, så du ved, hvad du skal beholde, og hvad du skal afinstallere. Hvis du fx har planer om at fjerne YouTube Downloader, fortæller Should I Remove It dig, hvad andre brugere af programmet har gjort i en lignende situation. Hvor mange procent har fjernet det fra deres computer? Hvilken vurdering gav de programmet efterfølgende? Disse oplysninger kan du bruge til at vurdere, om du vil beholde programmet. Hvis du ikke vil det, kan du afinstallere det direkte, og du kan også få yderligere oplysninger på tjenestens hjemmeside. Du kan også bruge Should I Remove It tidligere i forløbet, nemlig når du er i gang med at installere et nyt program. Du får simpelthen en statistik over, hvor mange brugere der afinstallerer programmet igen på et senere tidspunkt. Her viser vi, hvordan du bruger programmet, og du får et godt indblik i det smarte system, der ligger bag Should I Remove It, som gør helt almindelige pc-brugere til verdens største anmelderkorps.

Måske er du interesseret i ...