TimCook

Konkurrenter støtter Apple

Både ærkerivalerne hos Google og konkurrenterne Facebook og Twitter støtter Apples beslutning om at modsætte sig dommerkendelse.

Apple er af FBI blevet pålagt at dekryptere en iPhone, der er blevet brugt af terrorister i Californien i USA. Firmaet nægter dog at følge ordren, da det vil stride direkte imod firmaets politik.

Desuden er Apple bange for, at det kan åbne sluserne for endnu flere lignende kendelser om dekryptering. Det vil for det første være en stor belastning for firmaet, da det ikke er helt simpelt at dekryptere en krypteret telefon, og i sidste ende kan det betyde, at deres kunders sikkerhed kommer i farezonen.

Netop det principielle i, at firmaer kan tvinges til at sætte deres kunders sikkerhed over styr, har fået flere andre firmaer til at støtte Apples beslutning om at nægte at følge FBI’s ordre.

Chefer fra både Google og Twitter er kommet med udtalelser, der støtter Apple. Senest har Facebook udsendt en pressemeddelelse, der fremhæver, at kundernes sikkerhed må komme i første række:

”Vi vil fortsat kæmpe aggressivt mod krav om, at virksomheder skal svække sikkerheden i deres systemer,” skriver Facebook blandt andet i pressemeddelelsen.

Måske er du interesseret i ...