Valentins

Pas på Valentins dag

Vær ekstra opmærksom på de mails du modtager Valentins dag. Hackere har før brugt dagen til at sprede skadelige programmer via mails og internettet.

Torsdag den 14. februar er Valentins Dag, en dag hvor folk over store dele af verden vil gøre lidt ekstra for deres kære. Desværre er IT-kriminelle traditionen tro også yderste kreative omkring mærkedage.

I 2008 sendte hackere fx millioner af mails med Valentins-hilsner ud til intetanende folk i håb om, at blot nogle få åbnede og klikkede på et link i den elektroniske post. Det sendte ofrene videre til en hjemmeside, hvor Peter Plys og venner tog imod med en sød Valentins-hilsen. Det så ganske uskyldigt ud, men internetsiden installerede programmet "Valentine.exe" på de intetanende ofres computere. Disse computere blev så en del af Storm-nettet, der spammede andre netbrugere med lignende skadelige mails.

Vær ekstra opmærksom på de e-mails du modtager og undgå at klikke på links til internetsider du ikke kender - også selvom de lokker med noget så uskyldigt som et billede af Peter Plys og hans venner.


Verdens bedste tips om sikkerhed Hvordan håndterer nogle af verdens førende eksperter selv pc-sikkerheden? Det får du svar på her, hvor de afslører deres bedste tips og giver dig enkle og gode råd.

Læs mere her

Måske er du interesseret i ...