Cookie- og privatlivspolitik


Pas på kædebreve!

Den omfattende brug af e-mails og sociale medier har pustet nyt liv i det aldrende svindelnummer kædebreve. Hvad enten det drejer sig om syge børn, virusadvarsler eller gratis penge fra Bill Gates, er de fleste af os på et tidspunkt blevet opfordret til at videresende et falsk budskab. Men hvordan opdager du svindlen, og hvordan undgår du selv at falde i fælden?

Kædebreve er langt fra noget nyt, og jeg kan stadig huske, hvordan der fra tid til anden lå et i brevkassen dengang i de gode gamle dage før internettet. Faktisk stammer et af de ældste eksempler på kædebreve helt tilbage fra 1935.

Kædebrevene kan antage mange forskellige former: Løfter om hurtig rigdom (pyramidespil), emotionelle anekdoter eller meddelelser, der udnytter folks overtro. Målet er som udgangspunkt at få brevets modtager til at kopiere og sende brevet videre til så mange andre som muligt.

FÅ EN HELT SIKKER PC:
www.komputer.dk/tilbud/helt-sikker-pc

Den udbredte brug af e-mail har pustet nyt liv i kædebrevet. Før internettet var det nødvendigt, at man foretog en fysisk handling, når meddelelsen skulle kopieres og sendes videre, og det lagde en naturlig dæmper på omfanget af spredningen. Enten skulle meddelelsen skrives af i hånden, eller – for de teknisk avancerede – kopieres på en kopimaskine. Efter e-mail er blevet udbredt, skal der kun ganske få museklik til for at videresende meddelelsen til hundredvis af modtagere, og i dag, hvor rigtigt mange bruger sociale medier som Facebook, kan man sprede et kædebrev ved blot at trykke ‘synes godt om’ eller opdatere sin status – det er ikke engang nødvendigt at vælge modtagere.

Selvom kædebreve umiddelbart kan virke ret harmløse, så kan de – og gør det ofte – sprede sig ret voldsomt. De kan have konsekvenser i den virkelige verden, og om ikke andet fylder de op i indbakken og spilder din tid. For at få en fornemmelse af, hvilken effekt nutidens elektroniske kædebreve kan have, så prøv at forestille dig dette scenarie: Hvis du sender en kopi af en mail til 10 venner, og de 10 venner sender den videre til 100 øvrige modtagere. Og hvis de 100 sender den videre til 1.000 – så skal der faktisk kun 15 led til, før vi er oppe på ubegribelige 10.000.000.000.000.000 e-mails.

Syge børn, verdensrekorder, virusadvarsler, gratis penge fra Bill Gates, der mangler ikke kreativitet blandt kædebrevsforfatterne. Men hvordan kan du finde ud af, om der er tale om svindel og humbug? Og hvad nu, hvis der er?

UNDGÅ AT FALDE I FÆLDEN
Per definition indeholder et kædebrev en opfordring til at dele eller videresende meddelelsen til så mange mennesker som muligt. En generel tommelfingerregel er, at hvis du modtager en mail eller ser en statusopdatering med den slags instruktioner, så kan du godt regne med, at det er et kædebrev, du ikke behøver at tage alvorligt. Særligt hvis der i teksten indgår en form for trussel om, at det kan få ubehagelige følger ikke at videresende den. Den slags mails kan du roligt slette uden de store betænkeligheder.

Der har været visse spekulationer om, hvorvidt kædebreve er en metode, kriminelle bruger til at generere lister over fungerende e-mail-adresser. Det er imidlertid ikke ret sandsynligt, eftersom hver bruger selv udvælger modtagerne af kædebrevet. Det er nok mere nærliggende at beskrive kædebreve som en form for spam, som du selv er med til at sprede.

TJEK GOOGLE ELLER SNOPES
Så hvis du modtager en advarsel om, at en bestemt virus kan få din harddisk til at bryde i brand, eller at Apple uddeler gratis iPads, så hold lige igen med at trykke videresend. Hvis du alligevel er usikker, så besøg siden Snopes.com, hvor du kan finde oplysninger om alverdens forskellige kædebreve og svindelnumre. Ofte vil en hurtig Google-søgning også kunne afsløre, om der er tale om svindel eller ej.

Opfindelsen og udbredelsen af e-mail har ganske givet gjort det lettere at sprede kædebreve og anden uønsket kommunikation. Men det er til gengæld også ret nemt bare at trykke ‘slet’. Du kan også installere et effektivt spam-filter og på den måde gøre det endnu lettere at slippe for uønsket post.

Slip for spam og virus:
www.komputer.dk/guider/sikkerhed/slip-for-spam-og-virus

Skrevet af sikkerhedsekspert, Rik Ferguson fra Trend Micro.
www.komputer.dk/om-rik-ferguson

Vejret på mobilen

Få en smart bluetooth-vejrstation til særpris med Komputer for alle her.

Se vejrstationen her

Årets bedste tilbud!

Få landets bedste pc-magasin i hele 2016. Lige nu sparer du 690 kroner, når du bestiller et årsabonnement.

Læs mere

Gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev her:

Komputer for alle
Mest læste
Brug IKKE disse kodeord

Brug IKKE disse kodeord

Her er de 25 mest brugte kodeord. Se om dit kodeord er sikkert!

Læs mere

Gør din computer helt sikker

Gør din computer helt sikker

Beskyt din computer mod virus og malware med gode sikkerhedsprogrammer og masser af nyttige råd.

Læs mere

<span class='restricted_content teaserbadge_image authenticated'><img src="http://komputer.dk/files/bonnier-kom/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus_gron2.png" alt="Eksklusivt indhold" title="Eksklusivt indhold" width="28" height="28" class="alternate"/><img src="http://komputer.dk/files/bonnier-kom/imagecache/restricted_access_badge/bp_restricted_content_da-DK/plus_gron2.png" alt="Eksklusivt indhold" title="Eksklusivt indhold" width="28" height="28" class="default"/></span>Aldrig mere malware

Eksklusivt indholdEksklusivt indholdAldrig mere malware

Hold din computer fri for skadelige programmer.

Læs mere

Nyeste

FARLIGE mails i omløb

PAS PÅ! Mails fra Post Danmark kan være fra russiske IT-kriminelle, der vil afpresse dig for penge.

Læs mere

Brug IKKE disse kodeord

Her er de 25 mest brugte kodeord. Se om dit kodeord er sikkert!

Læs mere

Undgå virus på telefon og tablet

En virus spreder i øjeblikket skræk og rædsel på verdens Android-telefoner. Se hvordan du undgår den her.

Læs mere