TDC logo indgang

Pas på fupmail fra TDC

TDC advarer mod en falsk e-mail, der forsøger at lokke dine kreditkortoplysninger fra dig.

7. oktober 2014

En fupmail er løs. Denne gang er det TDC, der står som afsender, men e-mailen er falsk, og du skal ikke følge instrukserne i mailen.

Den falske e-mail har TDC som afsender og har emnet ”Problemer med sidste tilbagebetaling.” I mailen fremgår det, at du ved en fejl har betalt din regning to gange, og at TDC vil refundere beløbet. Intet af dette er sandt, og TDC har på deres Facebook-side advaret imod e-mailen og opfordrer dig til at slette den omgående, hvis du har modtaget den.

Det er anden gang inden for kort tid, at firmaer advarer om falske e-mails. Senest var det en e-mail fra NemID, der var i omløb, og også her lød rådet at slette den med det samme.

Her på Komputer for alle anbefaler vi, at du altid er opmærksom på e-mails, hvor du ikke kender modtageren, og e-mails der vil have dig til at udlevere personlige oplysninger. Et par ting du kan tjekke: hvis der er et link i e-mailen, kan du holde musen hen over, uden at trykke på det, og se hvor det fører hen. Derudover vil sproget ofte være dårligt dansk, som om det var blevet maskinoversat. Til sidst er der tit en tidsfrist på, hvornår du skal indbetale osv.

Måske er du interesseret i ...